Optimering af sikkerhed ombord

Jeg har længe tænkt over at optimere lidt på sikkerheden. Ikke fordi, at den ikke er rimelig god i forvejen, men man kan jo altid tænke over om man kunne gøre mere, f.eks en ekstra radio?

Optimering af sikkerhed ombord

For nylig var jeg til fiskekonkurrence og der skulle jeg bruge min VHF til at kommunikere med de andre deltagere Jeg måtte desværre sande, at den ikke kunne sende (manglende TX power) og hvad gør man så? Ja, mobiltelefonen blev så min livline, men hvad nu hvis jeg havde været i Østersøen på 40-meteren og ikke havde forbindelse?

Vi ved det jo alle sammen godt... VHF skal der være ombord og den skal jo virke - hver gang!

Det gjorde min så ikke. Jeg havde ellers udført selvtest med OK resultat, men da jeg var kommet på vandet virkede den ikke. Dårlig forbindelser eller var radioen defekt? Trods fejlsøgning, fandt jeg ikke umiddelbart fejlen. Jeg har efterfølgende udskiftet antenne, antennefod og alle kabler, men er stadig ikke helt sikker på, at det ikke er radioen. Jeg har nu bestilt en SWR Powermeter, så det bliver nemmere at fejlsøge (Artikel udgives når den er modtaget og testet).

Jeg besluttede også at indkøbe en ekstra radio - denne gang en håndholdt VHF og valget faldt på en Cobra HH350 FLT EU, som jeg kunne få til en helt fantastisk lav pris i Sverige. Og, ja - jeg burde måske have valgt den noget dyrere model med indbygget GPS og DSC, men det passede ikke lige med pengepungen denne gang.

Om Cobra HH350 FLT EU

  • Alle internationale kanaler inkl. sejlerkanaler
  • Vandtæt med orange bagside
  • Kan holde sig flydende
  • Sendestyrke 1, 3 og 6 watt (valgfrit)
  • Støjreducerende mikrofon
  • Tri-Watch (kanal 16 og 2 brugervalgte kanaler)
  • Memory Channels
  • Memory Scan
  • BURP
  • Låsning af funktionsknapper
  • Lader, 12 V og 220 V,
  • Bælteklips
  • Genopladeligt Lithium Ion batteri

Nu må vi se - rækkevidden er naturligvis langt lavere end på en stationær, men den skal jo også kun bruges hvis den anden svigter eller man har været så uheldig at falde i vandet. Det har vi jo ikke lyst til at skulle ske, men igen - Hvis og hvis...!